top of page

SMALLSPACE / DEC

At Fortælle Menneskene
- Gruppeudstilling

Udstillingsdatoer: 01.-17. December

Åbningstider: 

Torsdag-lørdag kl. 13-17
samt efter aftale

Fernisering: 01. December kl. 14-20 

Finissage: 18. December kl. 14-20

Kunstnere:  

Feline Bæk Hjermind(1993)  

Laura Hjort(1992)  

Marc Du (1997)  

Signe Maria Friis (1993)  

og  

Studier i Performativ Professoralitet(19xx). 

Kurateret af Konrad Nielsen 

At fortælle menneskene

Portrætudstillingen, At Fortælle Menneskene, er baseret på Svend Åge  Madsens roman af samme navn, der udspiller sig i en fantastisk version af  Aarhus og består af et net af relationer mellem 126 karakterer. Her  fremstilles karaktererne ikke primært i beskrivelser af dem, men i højere  grad gennem de utallige indbyrdes relationer.  

Kunstnerne undersøger med inspiration fra romanen portrætgenren og  skabe en dialog om, hvad portrætter er, hvad de kan, som andre genrer af  værker ikke kan og hvordan medier, der ikke almindeligvis benyttes i  genren, påvirker vores forståelse af den. Samtidskunsten virker som  prisme for en genforhandling af hvad det vil sige at skabe et portræt anno  2023.  

Udstillingen viser portrætter, der indgår i sociale relationer med hinanden.  Kunstnerne har samarbejdet om, at skrive poetiske og underfundige  historier om, hvordan værkerne kender hinanden, altså deres indbyrdes  sociale, venskablige, romantiske, fjendskablige, familiære og  ægteskabelige forhold. 

Kunstnerne undersøger hvordan denne klassiske genre kan forstås i  nutiden, hvordan nye medier former det klassiske motiv, samt de ydre  grænser for, hvad vi kan kalde et portræt. Udstillingen undersøger på den  måde forholdet mellem portrættet, selvet og den Anden, samt hvordan  disse spiller sammen med grundlæggende menneskelige vilkår så som  teknologi, seksualitet, identitets politik, selvfremstilling og fremstilling af  andre. 

I romanen formaner en karakter til en anden, at: “Du skal fylde hendes deres verden med mennesker.” Netop dette har kunstnerne gjort med denne  udstilling som resultat. 

Udstillingen er den første i en række af udstillinger, der vil væve ind i  hinanden ligesom værkerne og teksterne i denne udstilling væver sig ind i  hinanden.

bottom of page