GAMELAN WORKSHOP M. PUTU ADI SEPTA SUWECA PUTRA (INDO)
KH7-Artspace - alle dage i Juni 2023.
For deltagelse og info om tidspunkter kontakt: snoleoparden@gmail.com
Hele juni måned bliver KH7-Artspace forvandlet til et on-going eksperimentarium.
Der holdes musik workshop åben for deltagere, i fusion med maleri og skulpturer. Begivenhederne er åbne, og alle er velkomne til at deltage.
PUTU ADI SEPTA SUWECA PUTRA - er et af de største gamelan musik talenter fra Indonesien. Har bla. på Roskilde Festival og nævnt i “Albums Of The Year” i USA.
HENNING FRIMANN - Billedkunstner / Musiker / Skulptør. Bosat i Helsingør.
SNÖLEOPARDEN - Musiker og initiativtager til utallige internationale samarbejdsprojekter
Under åbningsperioden vil de tre kunstnere desuden arbejde både individuelt og på tværs og blandt andet skabe en fælles lydkunstinstallation.
Rundt om kernen af audio-performance vil Henning Frimanns værker desuden præge den billedkunstneriske side af eksperimentariet. Henning Frimann er en eksperimental multikunstner - hans kunst rejser fra musik og lydskulptur til uendeligt forandrende malerier.
Henning Frimanns billeder er site specific - i Aarhus Havn S er hans billeder reliefer af den dekadente verden omkring udstillingsstedet og skaber krydspunkter mellem jord, planter, maling, naturen, lys, bygninger og fortabte mennesker.
Lydskulpturen består af fundne objekter fra havnens industrielle fortid - og musikken er inspireret af havnens lyde og stemninger.
Hans musik er visionær, abstrakt, tillokkende og skræmmende - i hans billeder kan du se verden omkring, ukendte følelser og stemninger fra tiden.
Arrangeret af Snöleoparden for Foreningen HURRAURA - www.hurraura.com
Kunstnerhuset Papirlageret, Støttet af Aarhus Kommune.