Common Creatures, Bewildering Beasts
- Kurateret af Rikke Hansen og Tanja Nellemann Kruse
Udstillingsperiode: 6. Juni - 28. Juni
ÅBNINGSTIDER:
Torsdag - Lørdag kl. 14-17
FERNISERING: fredag d. 6. juni kl. 16-19
Vi er ikke alene, men deler bolig med væggelus, sølvfisk, skægkræ, hunde og katte. Ulve krydser grænser. Samtidig trues vores have af overfiskeri. Grisen bor på din tallerken eller tager plads i andre led i produktionskæden. Der er dyr i konsum, dyr i medicin. Naturen og de ikke-menneskelige dyr er på én og samme gang utroligt tæt på og ganske langt væk.
I Common Creatures, Bewildering Beasts inviterer danske og internationale kunstnere det animalske indenfor. Med inspiration fra Asger Jorns ikoniske modifikationstionsmaleri Den foruroligende ælling, 1959, undersøger udstillingen, hvad der sker, når dyr ikke længere synes at passe ind i traditionelle klassifikationer, men bliver for store, for små, for påtrængende, truer med at overmande os eller måske forsvinde helt.
Udstillingen handler ikke om såkaldte ”vilde” dyr, men om delte habitater, sammensmeltninger, ustabile kategorier og grænser, der overskrides. Her møder vi kæledyr, forsøgsdyr, fugle, jægere, forskere, med flere. Nogle dyr er så almindelige, at vi knap lægger mærke til dem. Andre fylder os med undren. Andre igen er blot midlertidige lejere. Fugle på træk ændrer lejlighedsvist lydlandskabet. Vores habitater er konstant til forhandling. Vi er både værter og gæster i hinandens verdner. I Common Creatures, Bewildering Beasts stilles der skarpt på de geo-fleksible rammer, som kendetegner vores mere-end-menneskelige samliv.
Her blander kroppe sig med kroppe. Udstillingen stiller spørgsmål som: Hvornår holder mennesket op, og hvornår begynder dyret? Hvor meget ligner vi hinanden, og hvor meget påvirker vi hinanden? Er din hund din bedste ven? Forstår du hans sprog? Og hvilke etiske og ontologiske spørgsmål opstår der i mødet mellem arterne?
De deltagende kunstnere er: Kathy High (US), Catherine Clover (GB/AUS), Angela Bartram (GB), Tessa Farmer (GB), Snæbjörnsdottir/Wilson (IS/GB), Lisa Strömbeck (S/DK), Nasan Tur (DE), Andrea Stense (DK), Sarah Sikorie (NO), Svend-Allan Sørensen (DK), Noelia Mora Solvez (DK), Tanja Nellemann Kruse (DK) og Rikke Hansen (DK).
Udstillingen er generøst støttet af Statens Kunstfond, Aarhus kommune, Ny Carlsberg Fonden og Augustinus fonden.
For yderligere information, kontakt venligst:
T: +45 31 36 46 76 (Tanja)
Email (Tanja): tanjanellemannkruse@gmail.com
Email (Rikke): rikkehansen@email.com
