December
ALT SKAL VÆK
- Fællesudstilling med KH7's værkstedsfællesskab
Fernisering: fredag d. 29. december kl. 16-18
Udstillingsperiode: d. 29. november - 21. december
Åbningstider: torsdag - lørdag kl. 14-17
Samtidskunstnere holder udsalg: En unik mulighed for kunstelskere!
Det vil glæde os at se dig til åbning på julesalgsudstillingen ALT SKAL VÆK med kunstnerne fra KH7 værkstedsfællesskab d. 29. november kl.16-18 i KH7smallspace, Sydhavnsgade 7, 8000 Aarhus C.
Når KH7-værkstedsfællesskabet inviterer til juleudstilling under mottoet: ALT SKAL VÆK!! – så SKAL alt væk. Vi har ryddet hylderne, tømt depoterne og samlet en række værker, som voldsomt trænger til at hænge i nye rammer til glæde for store og små sjæle. Her vil du opleve værker blive solgt for en slik, ja nærmest foræret væk, mens andre værker holder prisen.
KH7 værkstedsfællesskabet består af kunstnere som: Iben West, Tanja Nelleman Kruse, Søren Sejr, Maja Ingerslev, Bente Bundsbæk, Birgit Bjerre, Bodil Sohn, Maya Stefania Wimbling, Signe Parkins, Ess Beck, Mette Braüner Madsen, Kim Grønborg, Jette Gejl og Morten Schelde som gæstekunstner.
Vi laver kunst, der afspejler tiden. Gennem vores arbejde udforsker vi vigtige emner som identitet, materialitet og vores forhold til naturen. Værkerne spænder fra maleri og skulptur til mixed media og installationer, hvilket gør det til en bred palette for både etablerede samlere og nye købere. Udsalget er en sjælden mulighed for at erhverve sig original kunst til overkommelige priser.
Praktisk information
Udsalget finder sted i
KH7smallspace
Sydhavnsgade 7
8000 Aarhus C
Her vil der være mulighed for både at opleve og købe værker, mens vi serverer et glas varm gløgg.
For kunstelskere, der drømmer om at eje et unikt værk, eller for dem, der blot ønsker at opleve en spændende verden af samtidskunst, er dette en begivenhed, der ikke må misses.