​​Udstillingsperiode: 6/2 - 7/3

Fernisering: 6/2 kl. 17-19

Åbningstider: tor-lør 14-17

Karna er en udstilling i krydsfeltet mellem billedkunst og musik, hvor værkerne tager form som grafiske partiturer uden intention om opførelse. Partituret optræder her ikke som et middel til at frembringe lyd, men som et visuelt og mentalt rum, hvor musikken først opstår i beskuerens forestilling. Lytningen forskydes fra det ydre til det indre, og musikken eksisterer som en potentiel erfaring snarere end som en fysisk hændelse.

 

Udstillingen undersøger, hvordan musik kan eksistere uden at blive realiseret som klingende lyd. Værkerne er åbne og associative og aktiverer beskuerens egen hukommelse, erfaring og kulturelle bagage. Der gives ingen entydige anvisninger på, hvordan musikken skal lyde, eller hvordan værkerne skal læses. I stedet opstår der individuelle og forskelligartede indre lydbilleder, som varierer fra person til person. Lytningen bliver dermed ikke en passiv modtagelse, men en aktiv, skabende proces.

 

Karna udspringer af en kritisk tilgang til det vestlige musikpartitur, forstået som et historisk og ideologisk system, der både organiserer lyd og former vores forestilling om, hvad musik kan være. Som notation er partituret bundet til standardiserede tegn, tempererede toner og målbar, lineær tid. Dette system har muliggjort bestemte former for musik, men har samtidig etableret klare grænser for, hvad der kan tænkes, høres og skabes. I denne forstand er partituret ikke neutralt, men medvirkende til at indsnævre både den skabende proces og lytterens adgang til musik. I udstillingen behandles det grafiske partitur derfor som et selvstændigt kunstnerisk rum snarere end som en instruktion til opførelse. Når den indre musikalske idé oversættes til visuelle former, accepteres det samtidig, at noget går tabt. Dette tab bliver ikke et problem, men et vilkår og en mulighed. Ved at undlade realisation bevares musikkens potentiale som forestilling, som idé og som sanselig erfaring. Gentagelse og varighed er centrale elementer i værkerne. Gentagne O-former, der kan læses som helnoder, nulpunkt eller cirkulære tegn, lagres oven på hinanden og peger mod en kontinuerlig tone uden klar begyndelse eller afslutning.

Tiden løsnes fra lineær fremdrift og opleves som cirkulær, standset eller uendelig - ikke som et forløb, men som en tilstand. Musikken bliver ikke noget, der sker, men noget, man befinder sig i. Musikken opstår i mødet mellem værk og beskuer. Komponistens rolle forskydes fra at instruere til at foreslå, og beskueren træder ind som aktiv medskaber. Denne forskydning åbner for en musikforståelse, hvor alle kan deltage, uafhængigt af musisk træning eller kendskab til notation. Musikken opstår ikke gennem beherskelse af et system, men gennem forestillingsevnen og kroppens evne til at sanse, huske og associere.

 

Som en del af udstillingen indgår en forvrænget dirigentstav, der er frataget sin funktion som symbol på kontrol, autoritet og tidslig fremdrift. Dirigentstaven kan ikke længere samle, styre eller igangsætte musik, men fungerer som et billede på en musik uden centrum og uden dirigering. Den peger på en tilstand, hvor lyden ikke organiseres udefra, men forbliver imaginær og åben. Titlen Karna betyder “den, der hører” og refererer både til indre lytning og til at bære noget, man ikke selv har valgt. I denne sammenhæng bliver Karna en figur for den lyttende bevidsthed: én, der modtager, gentager og bærer musikken uden at kunne kontrollere den. Karna er således en undersøgelse af gentagelse som tilstand, af partituret som både begrænsning og mulighed, og af musik som noget, der kan eksistere fuldt ud i tanken alene.